OM MASTIFF
Mastiff skaber programmer, der får mennesker til at grine, heppe, blive forargede, blive rørte, tage parti, finde fælles fodslag og nogle gange se verden eller hinanden fra en ny vinkel. For de bedste programmer bliver ikke bare set. De skaber øjeblikke, der sætter noget i gang og bliver til samtaler, der lever videre, når skærmen er slukket.
Vi er et af Danmarks førende produktionsselskaber og står bag nogle af landets største programmer inden for reality, underholdning, factual entertainment og livsstil. I “Hundehuset” er vi stolte af en særlig ånd og vores stærke Mastiff DNA. Her mødes mange års erfaring med nye stemmer, unge talenter og lysten til hele tiden at udfordre det velkendte. Vi kan løfte de største formater med sikker hånd, men vi giver også plads til nye idéer, nye mennesker og nye måder at fortælle historier på. Det er i mødet mellem erfaring og nysgerrighed, at vi tror, de bedste programmer opstår.
Og fordi de stærkeste øjeblikke sker, når mennesker tør give noget af sig selv, så går vores ambitioner altid hånd i hånd med ordentlighed og ansvarlighed hos Mastiff.
Mastiff er en del af Banijay, verdens største uafhængige producent og distributør af indhold, med mere end 130 produktionsselskaber i 23 territorier og et katalog på over 200.000 timers originalt indhold. Det giver os adgang til nogle af verdens stærkeste formater, idéer og kreative kræfter, samtidig med at Mastiff har sin egen tydelige stemme, kultur og kreative ambition i Danmark.
I Norden tæller Banijay 16 produktionsselskaber, som sammen står bag en lang række markante titler, herunder Robinson Ekspeditionen, Paradise Hotel, Toppen af Poppen, Love is Blind, LOL, MasterChef, Alle mod 1, Luksusfælden og mange flere.





